Første udkast til BOG 2 færdigt!

I dag har jeg skrevet sidste kapitel i SPEKTRUM: BOG 2. Altså sidste kapitel i første udkast. Første udkast ud af maaange …

 

Indtil videre fylder bogen knap 195.000 ord, hvilket svarer til 366 sider i Word med min standard-opsætning (str. 12 i Times New Roman, enkelt linjeafstand). Det er næsten 50 procent længere end BOG 1 (Leoniderne). Jeg er meget spændt på, hvor meget jeg ender med at høvle af i kommende gennemskrivninger. For der skal høvles, er jeg ret sikker på. Ellers bliver den færdige bog en moppedreng af dimensioner. Ikke at der er noget galt med tykke bøger, men begrænsning er nu engang en vigtig kunst.

 

Jeg har smidt det første udkast for løverne (altså betalæserne) og vil nu kaste mig over andre projekter, så BOG 2 kan få lidt ro til at køle af i bageformen. Heldigvis er der nok at gå i gang med. To novelle-redigeringer til antologier og finpudsning af Leoniderne hen over sommeren, så den endelige manuspleje kan gå i gang til efteråret.

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 2, Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, Leoniderne, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *