Back in business!

 

For to uger siden gik jeg på ferie. Slukkede min hjerne, efterlod et rygende redigeringskrater i Word og låste computeren inde på kontoret.

 

I de to uger har jeg ikke skrevet eller tænkt på at skrive. Til gengæld har jeg spist is og sovet i telt og krammet solcremeindfedtede børn og været ved stranden. Har holdt fødselsdag for min søn og været i cirkusland og grillet skumfiduser. Har leget ‘Hvem er jeg’ med familien i de lune sommernætter.

 

hvem er jeg

 

Jeg har også læst. Andre ord end mine egne for en gangs skyld. Det er lang tid siden, at jeg har kunnet koncentrere mig om at gennemføre en bog, men efter jeg blev hooked på den hypergeniale BBC-serie Sherlock lige før ferien, har jeg pløjet mig igennem de fleste af de originale historier om den fiffige detektiv. De kan lige nu fås som samlet e-bog til 1.24 dollar på Amazon (ret godt kup for 4 romaner, 56 noveller + bonusmateriale).

 

2014-07-02 19.06.44

 

Ferie-opsummering: Virkelig dejligt med en absolut nulstilling af tænkehatten. Ro og en tom kalender. Jeg havde ikke opdaget hvor meget jeg faktisk trængte til det.

 

Men nu er computeren tilbage på skrivebordet. Jeg skal redigere bind 2 i SPEKTRUM-serien færdig, og jeg skal nå at læse en masse teori og skønlitteratur, før jeg starter på Forfatterskolen for Børnelitteratur til september. Der er vist også noget med en skriveopgave der snart skal afleveres, og 11 ansøgningstekster der skal læses inden skolestart.

 

Og på lørdag bliver jeg invaderet af 19 skriveglade medlemmer af foreningen Håbefulde Unge Forfattere til en uges intensiv skriveferie. Det bliver godt og produktivt!

 

P.S. … tag lige og se Sherlock, hvis du ikke har gjort det allerede. Seriøst.

Netflix, nu. Ready, set, go!

 

2014-07-03 09.42.31

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 2, Boganbefalinger, Ferie, Film, Forfatterliv, Forfatterskole, Geminiderne, HUF, Noveller, Redigering, Skriveferie, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *