Vil du have gratis film-tip til din skrivning?

 

HUF logo

 

Vil du vide noget om, hvordan manuskriptforfattere skruer en god historie sammen? Vil du finde ud af, hvordan man kan bruge filmværktøjer til at skrive en bog, der fænger og fastholder?

 

Og vil du samtidig gerne have mulighed for at gøre noget godt for læseglade, socialt udsatte børn og unge?

 

Så kom til Faglig Fredagscafé nu på fredag (d. 28/2) med foreningen Håbefulde Unge Forfattere! Arrangementet foregår i tidsrummet 17.00 – 19.00 i Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn (København). Læs mere på Facebook eller på denne side.

 

Der er gratis adgang for alle, og HUF byder på en lille snack og lidt at drikke.

 
HUF har fået manuskriptforfatter Simon Oded Weil til at holde et spændende oplæg om filmisk historiefortælling. Her er hvad Simon skriver om sig selv og hans planer for aftenen:

 

Jeg blev uddannet fra manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole v. Lars Detlefsen i sommeren 2013. Før det har jeg gået på Den Europæiske Filmhøjskole og på Mediehøjskolens TV- & Medietilrettelægger uddannelse.

 

Siden jeg dimitterede fra filmskolen, har jeg arbejdet på tv-serien Norskov under hovedforfatter Dunja Gry Jensen, på SF, for Tv2. Desuden er jeg blandt andet i gang med at udvikle en gyserfilm på produktionsselskabet Cosmo og en tv-serie på DR.

 

Jeg synes, at det kunne være fedt med en løs snak om de basale ting, der meget gerne skal være til stede i traditionel historiefortælling på film. Det er elementer som modstand, motivation, præcision og det vigtigste i verden: modet til at udlevere sig selv på papiret. Måske kan vi også tale lidt om hele “write what you know” begrebet. Diskussion og spørgsmål er velkomne og fornemt og fedt.

 

Og så til dét med at hjælpe de læseglade børn og unge:

 

Til fredagscaféen samler HUF nemlig bøger ind til projektet Læs for Livet, der donerer læsestof til steder, der huser sårbare børn og unge, såsom julemærkehjem, krisecentre, døgninstitutioner og børnehjem.

 

Så hvis du har bøger derhjemme i pæn stand, som du kunne tænke dig at give videre til et fantastisk godt formål, så tag dem endelig med! Alle bøger til børn og unge har interesse, men du kan se en liste over de mere specielle ønsker her.

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Film, Foredrag, Forfatterliv, HUF, Velgørenhed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *