Om skridt-push-up og Skybruds-reception

 

Jeg har netop sendt endnu en omgang manuspleje af sted til min tålmodige redaktør. Fik nemlig den hjernedøde idé at ændre designet på ‘instrumentet’ fuldstændig … sådan cirka liiige før manus skulle til sats. Men så ombestemte jeg mig igen. Og så opdagede jeg et plothul, som skulle lappes. Og så fandt jeg ud af, at jeg vist hellere måtte undgå at omtale min karakter Pi i genitiv, for så kommer der nemlig til at stå ‘Pis’ med jævne mellemrum, hvilket er ufrivilligt komisk. Og så kneppede jeg ellers lidt rundt i de 253 word-sider og slettede adjektiver og rettede kursiv til ikke-kursiv og havde lyst til at skrive hele bogen totalt forfra, tredje gang i træk.

 

Gad vide, om hun-redaktører kan få lange løg? I så fald skylder jeg vist en skridt-push-up.

 

Nå, men det var egentlig ikke dét, som indlægget skulle handle om! For jeg fiskede lige en kladde frem fra blogarkivet, som blev påbegyndt for halvanden måned siden …

 

Bedre sent end aldrig! Hermed et lille recap fra min første bogreception: 

 

Skybrud cover

 

I slutningen af januar var jeg til reception på den dystopiske novellesamling Skybrud, som jeg har en historie med i. Jeg havde aldrig været til reception før, men jeg har altid forestillet mig at det var sådan noget med pindemadder, langstilkede glas og folk i slips og stiletter. Jeg så for mig i ånden, hvordan aftenen ville blive tilbragt med bunkevis af forfattere, anmeldere og journalister, der smalltalkede om litteraturstøtte og berettermodeller i krogene.

 

Det var knap så fancy i virkeligheden … men faktisk også sjovere, end jeg havde regnet med. Ham anmelderen, der var blevet inviteret, kom ikke. Og den eneste journalist, der dukkede op, var én af mine veninder, som kom halsende med en pakke toiletpapir under armen, fordi vi var løbet tør allerede før gæsterne kom. Der var ingen pindemadder og langstilkede glas, men masser af småkager og boblevand i hvide engangsbægre. Forfattere var der også en del af, de fleste unge og håbefulde, men også den garvede Benni Bødker kiggede forbi, eftersom han havde været med til at udvælge novellerne til samlingen.

 

Der var en håndfuld af de unge og håbefulde, der læste op. Jeg blev spontant udpeget til at være den første. Øh … godt så … (shit). Tror jeg fik gispet mig så hurtigt gennem indledningen på Corpus Callosum, at det tog cirka halvdelen af de syv minutter, jeg havde planlagt. Men derefter kunne jeg tørre sveden af panden, vælte om i en sofa og nyde nogle af mine talentfulde medforfatteres oplæsninger. Der var både noget med en dommedagsagtig oversvømmelse i Kongens Have, en postapokalyptisk mor med en pistol og en pige, der bliver opslugt af en sprække i jorden … Yikes!

 

Efter oplæsningerne fortalte Bjarne Sinkjær fra Rollespilsforlaget om arbejdet med at sætte og designe novellesamlingen, og forfatter Benni Bødker fortalte sammen med Bjarke og Camilla fra HUF om processen med at udvælge og redigere novellerne. Totalt nørdet, men jeg elskede det! Ikke kun fordi jeg selv havde været en del af det hele, men fordi det altid har fascineret mig at kigge med bag kulissen i en bogproduktion.

 

Bjarke og Camilla havde brugt 136 timer (hver!) på at redigere og korrekturlæse de 11 noveller i samlingen, og de havde i gennemsnit skrevet over 300 kommentarer pr. novelle … bare i den første redigeringsrunde, altså. Ikke så mærkeligt, at jeg følte trang til at tage en temmelig stor sjus, hver gang jeg fik min novelle tilbage og skulle dykke ned i rettelserne.

 

Det er lidt vildt at tænke tilbage på det sidste års tid. Jeg indsendte Corpus Callosum til novellekonkurrencen i januar 2013, og har brugt det meste af 2013 på at redigere den via mail. Jeg har lært meget på det år! Ikke kun fordi redaktørerne har været superskarpe, men også fordi jeg selv er blevet bedre til at læse og redigere en tekst med de kritiske briller på. Der er ikke noget som udsigten til at udkomme på tryk, der kan få præstationsangsten til at blusse op. Jeg har endnu ikke turdet åbne novellesamlingen og genlæse min egen historie. Er sikker på jeg får lyst til at gå amok med den røde kuglepen allerede fra første linje …

 

Har du lyst til at læse 11 spændende og deprimerende bud på, hvordan fremtiden kan se ud? Så læs mere om novellesamlingen SKYBRUD her og bestille den lige her (180,- for ikke-HUF-medlemmer/150,- for HUF-medlemmer). 

 

Du kan læse Weekendavisens meget flotte anmeldelse af SKYBRUD her

 

Forsiden til novellesamlingen er i øvrigt lavet af min dygtige Tellerup-kollega Christian Guldager.

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Bogreception, Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, HUF, Leoniderne, Noveller, Redigering, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *