Nyt SPEKTRUM-postkort + smugkigs-afstemning på Patreon

Tusind tak til alle jer dejlige mennesker der allerede har meldt jer under Patreon-fanerne for at give mig mere tid til projekt SPEKTRUM. Det betyder virkelig meget!

Siden jeg oprettede Patreon-siden i starten af februar har jeg gjort 2 ekstra ting:

1) Jeg har lavet et nyt tier som hedder SPEKTRUM #3. Ud over at man får et postkort med en personlig hilsen fra mig (ligesom ved SPEKTRUM #2) får man også et sæt limited edition SPEKTRUM-bogmærker med seriens fire første hovedpersoner Emilie, Pi, Nasrin og Noah.

2) Jeg har lavet nogle helt særlige postkort til ovenstående personlige hilsen – se foto nedenfor (den hæklede SPEKTRUM-bamseklud er en læsergave og følger desværre ikke med)  Så hvis du er tilmeldt SPEKTRUM #2 eller SPEKTRUM #3, vil du snart få den flotte forside til SPEKTRUM-seriens bind 4 i postkassen.

ALLE Patreon-støtter får desuden et nyhedsbrev cirka en gang om måneden med VIP-lir til SPEKTRUM, bl.a. tidlige smugkig på bind 4.

Læs mere om nyhedsbrevet og de andre Patreon-belønninger her.

… og meget apropos smugkig!

DU (ja, dig!) har faktisk mulighed for at bestemme noget af indholdet i det allerførste Patreon-nyhedsbrev. Jeg vil gerne give en forsmag på KVADRANTIDERNE, men jeg ved ikke hvad der er mest interesse for. Derfor har jeg lavet en afstemning:

Hvad er du mest nysgerrig på? Et lille stykke af Noahs FORTID (fra før SPEKTRUM-seriens start) – eller hans NUTID (som bogens hovedplot foregår i)?

Hvis du vil være med til at bestemme, kan du deltage lige her.  Du kan godt være med, selvom du ikke er Patreon-støtte, men det er (indtil videre) kun modtagere af nyhedsbrevet der får smugkigget. Når vi nærmer os udgivelsen, vil der formentlig komme længere uddrag.

Nyhedsbrevet kommer også til at indeholde en update på arbejdet med SPEKTRUM 4, samt hvad jeg ellers finder på af sjove ting 🖤 Man er meget velkommen til at komme med ønsker!

VIGTIG INFO: Jeg sender Patreon-belønninger + nyhedsbrev ud i starten af marts. Husk at du til hver en tid kan ændre dit valg af tier – klik blot på knappen JOIN XX TIER under det trin du vil skifte til (SPEKTRUM #1, SPEKTRUM #2 eller SPEKTRUM #3). Du kan komme direkte til tier-oversigten her.

På mobil befinder den orange BECOME A PATRON-knap sig i bunden af skærmen. På computer er tiers i menuen til højre og den orange knap i øverste højre hjørne.

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 4, Kvadrantiderne, Patreon, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *