Vinder(e) af Find på et mord-konkurrencen!

Så er Krimimessen 2017 overstået – og det betyder at min betabuddy Boris Hansen og jeg har valgt hvem der skal vinde vores Find på et mord-konkurrence som vi lavede som opvarmning til messen.

Præmien er en sølvbillet som sikrer vinderen vores to næste bøger i postkassen (SPEKTRUM 3 og PANTEON-SAGAEN 2) lige så snart de kommer fra tryk – hvilket teoretisk kan være ret længe før udgivelsen d. 16. september på Fantasyfestival i Esbjerg.

Der kom rigtig mange sjove, kreative og uhyggelige bud. Vi har læst og diskuteret, og det har været utroligt svært at vælge kun én vinder. Det har faktisk været så svært at vi har valgt to.

Der er kun én sølvbillet – MEN vi har også valgt en trøstepræmievinder som får 200 bonuspoints til Tellerups webshop til køb af bøger – sponsoreret af vores fantastiske forlag.

 

Vinderen af sølvbilletten er …

 

 

(trommehvirvel!)

 

 

@celine_c21 som har deltaget på Instagram.

 

Hun har skrevet følgende historie:

«Ej Emilie, se her!» udbryder Linus i mens jeg binder elastikken rundt om min tunge, brune fletning, som jeg lige reparerede efter en lang skoledag til klokken 16.30.
«Hey, pas på! Der kan ske noget farligt,» skynder jeg mig at svare, og flår papiret ud af hans hænder. Jeg ligger forsigtigt tegningen på mit skrivebord.
«Hvad er det?» kommer det fra Alban nede fra min lilla sækkestol.
«Bare en tegning,» svarer jeg, glad for at han ikke KAN se det pjuskede sorte hår, piercingerene og de tydelige kindben. Noah.
Linus forslår, at vi spiller Uno.
Jeg har et enkelt kort tilbage på et tidspunkt, men ender med at Alban sender mig et plus 4 kort op.
«Farverne, hver vores egenskab,» siger Alban. Jeg sender ham et skævt smil. Det kan han have ret i.
«Vi skal spise nu, Emilie,» kalder min søster Emma og åbner døren til mit værelse.
«Okay, jeg kommer om lidt»
«Ej, må jeg se den tegning?» spørger min søster om.
«Nej pas på,» og lige i det øjeblik jeg får sagt de ord og fjernet tegning fra Emma, har jeg væltet mit glas vand hen over tegningen og inden jeg når at reagere, er Noahs ansigt er tværet ud og papiret er begravet af tårer fra glasset. 
Albans telefon ringer og det sidste jeg hører er Pi’s stemme, der heftigt råber, at Noah ikke trækker vejret mere, før jeg glipper med øjnene og mit sind er overladt til et koldt mørke.

 

Vores grunde til at det er Celine der løber med sølvbilletten:

  • Historien er spændende og godt bygget op – den starter udramatisk, men der introduceres hurtigt en potentiel fare som kommer i spil i klimakset på en uventet måde.
  • Det er ikke et overlagt mord med et velovervejet motiv – og derfor er slutningen så meget mere tragisk. Emilie kommer til at myrde Noah selvom hun ved at der er en risiko forbundet med tegningen (i kraft af sin evne), og selvom hun prøver at forhindre at der sker noget med den.
  • Vi kan se i teksten at Celine er godt inde i SPEKTRUM-universet og har mange detaljer med derfra (Emilies fletning, UNO-spillet, det faktum at Alban ikke kender noget til portrættet af Noah). Vi kan godt lide den detaljesans som historien har.

 

Stort tillykke til Celine!

Skriv en privat besked med din adresse og dit fulde navn til mig (Nanna) på Instagram eller Facebook – så sørger vi for at de to bøger bliver sendt af sted til dig, så snart de lander på forlaget.

 

Men vi har som sagt også fundet en trøstepræmie-vinder af 200 bonuspoint.

 

Og det blev …

 

 

(mere trommehvirvel!)

 

(vildere!)

 

 

 

@yasery som også har deltaget på Instagram.

Stort tillykke! Du må også meget gerne sende en privat besked på Instagram eller på Facebook – så sørger vi for at du får overført bonuspoint.

 

Hendes bidrag lyder sådan her:

Operation grill kylling:

Theodor graver i hans fantasy viden for at finde en måde at hjælpe sine kammerater på i den nye verden. Theodor finder et ritual til at stjæle en andens evner. Han lokker Løjnant Emus gennem porten. På den anden side har Theodor nøje kopieret et overførsels ritual med kridt på gulvet omkring et basin fyldt med vand. Når Emus kommer igennem, så træder han ned i vandet og Theodor smider en tændt toaster ned i basinet og futter ham af. Emus dyr og øjeblikket efter gror Theodor vinger.

 

Både Boris og jeg kunne ikke lade være med at grine over den kreative måde som Theodor gør det af med Emus. Også denne historie bærer præg af at forfatteren er grundigt inde i universet (her PANTEON-SAGAEN) – og kender Theodor godt nok til at vide at han selvfølgelig får idéen fra fiktionens verden. Desuden er det ret morsomt med en grillkylling-engel … 😉

 

Tusind TAK for de mange fantastiske bidrag! Vi glæder os allerede til konkurrencen om den tredje og sidste sølvbillet som udloddes i løbet af foråret. Hold øje med vores sociale medier og med min konkurrenceside for ikke at misse den!

 

Læs alle bidragene her:

(Men pas på – der kan godt være milde spoilers hvis du ikke er helt up to date i vores serier pr. april 2017)

På Nannas Instagram

På Nannas Facebook

På Boris’ Instagram

På Boris’ Facebook

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 3, Bogmesse, Dilemma, Forfatterliv, Geminiderne, Konkurrence, Leoniderne, SPEKTRUM, Ursiderne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *