Krimimesse + konkurrence!

 

KONKURRENCE: FIND PÅ ET MORD!

Jeg og min betabuddy Boris Hansen besøger Krimimessen Horsens 1. + 2. april for at fortælle om vores respektive serier.

I den forbindelse udlodder vi den næste af vores tre SØLVBILLETTER (se længere nede på siden), som sikrer vinderen vores to kommende bøger, SPEKTRUM 3 og PANTEON-SAGAEN 2, længe FØR alle andre får fingre i dem!

 

Sådan gør du:

Find på et mord!

Skriv i kommentarfeltet på Facebook eller Instagram (ikke her på bloggen) hvem af personerne fra SPEKTRUM eller PANTEON-SAGAEN der ville myrde én af de andre – og forklar kort HVORFOR og HVORDAN.

Både morder og offer kan komme fra samme serie, eller du kan vælge at blande de to universer.

Sjoveste eller mest kreative forslag får en sølvbillet.

Vi vælger og afslører vinderne under Krimimessen. (Du kan godt deltage selvom du ikke besøger messen.)

 

Men-øøh … hvad er en sølvbillet?!

Sølvbilletterne er din VIP-adgang til vores to næste, dugfriske bøger – længe før de havner på boghandlernes og bibliotekernes hylder.

Så snart bøgerne lander fra trykkeriet, sender vi dem til dig. Det kan være uger (måske måneder) før den officielle udgivelse af SPEKTRUM 3 og PANTEON-SAGAEN 2 som er sat til d. 16. september på Esbjerg Fantasyfestival.

Sølvbillet nummer 1 blev udloddet i forbindelse med vores fælles skrivecamp #BagomBøgerne i februar.

Den tredje og sidste sølvbillet bliver udloddet i løbet af foråret – så hold øje med min blog og mine sociale medier for at være klar til den næste konkurrence! 😀

 

 

EDIT: Nu er der også kommet forside til Boris’ nye bog, PANTEON-SAGAEN 2: AKKANAS GÅDE. Det er de her to smukhedsbasser du kan vinde:

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 3, Bogmesse, Konkurrence, SPEKTRUM, Testlæsere, Ursiderne. Bogmærk permalinket.

3 svar til Krimimesse + konkurrence!

  1. Bente skriver:

    Den retskafne engel Saida og Adriana – match made in heaven? Not so much! De ville efter kort tid ryge i flæsket på hinanden, og da Adriana ikke har styr på sine evner endnu, ville Saida overliste hende. Nok ville hun have sine kvababbelser med at slå Adriana ihjel, men det er kun et spørgsmål om tid før Adriana mestrer sin kunnen og så er det ikke sikkert, det er en kamp Saida ville vinde længere…

  2. Bente skriver:

    Hov! Jeg læser jo ikke ordentlig efter – smider lige det hele på facebook 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *