Om forskellen på ‘nice’ og Ness

img_20161105_132123

Damn, det her blogindlæg er endt med at blive langt. Men jeg synes også Patrick Ness er ret sej. Kender du ham ikke? Fear not! Jeg har kogt mine pointer ned til det Kinder-æg som udgør Patrick Ness. Hele 3 ting på én gang som gør det værd at stifte bekendtskab med hans bøger. Uddybelse følger. Men først Kinder-ægget.

3 gode grunde til at læse Patrick Ness:

Han er sjov

Han er ærlig

Han er venlig

“Venlig?” tænker du nu. “Det er sgu da et absurd kedeligt adjektiv! Hvorfor skulle dét give mig lyst til at læse hans bøger?” 

Fordi der er forskel på at være ‘kind’ og ‘nice’ (begge synonymer for ‘venlig’ på engelsk). Ness skelner mellem de to ord. Og det kan godt være han er et af de rareste mennesker jeg har mødt – men han er også ét af de mest bad-ass. Mere om dét lige om lidt.

Jeg har været så heldig at få anmeldereksemplarer fra Gyldendal af de tre Ness-bøger som de har oversat indtil videre. Det er blandt andet dem som jeg rabler om i det her indlæg.

Her et kort oprids:

Monster er magisk realisme om sorg og raseri og tilgivelse, fortalt med en rå skrøbelighed som banker Kleenex-beholdningen helt i bund, før man vender den sidste side.

Connors mor er syg, og en nat kommer et monster på besøg. For ikke at blive ædt er Connor nødt til at fortælle historier. Sande historier. Men tør han fortælle den vigtigste historie af dem alle?

20161115_102650

Mere end det er filosofisk science fiction om livets uretfærdighed, men også dets skønhed. Om selvmord og ensomhed på den ene side – og venskab og håb på den anden.

Seth drukner. Han vågner op et freaky, fremmed sted – og ingenting giver mening. Overhovedet. Er han alene? Har han opfundet det hele? Eller er der mere end det?

20161115_102641

Vi andre bor her bare er humoristisk fantasy med en ny vinkel – den handler nemlig om dem som ikke er de udvalgte. Men den handler også om kærlighed, især til de mennesker man selv vælger. Og til sig selv. Selvom man føler sig som den ven alle de andre lettest kan undvære.

Mike har OCD, en fucked-up familie og en bedsteven som er sort, homoseksuel quarterback og kvart kattegud. Deres by bliver plaget af et mystisk, blåt lys, men det er ikke Mike og hans venner, som hovedplottet handler om. De bor der bare, mens de lækre indie-kids redder dagen og/eller dør på stribe. Men selvom ens historie foregår på sidelinjen, kan den stadig godt være vigtig …

20161115_102635

Det hele startede med et monster … 

Jeg har været fan af Ness siden jeg læste A Monster Calls (som den hedder på engelsk) – og efterfølgende fandt hans meget inspirerende foredrag Southbank Show Masterclass: Patrick Ness on writing a novel med en masse gode forfatterråd.

Mit lille fangirlhjerte var derfor ved at implodere da jeg fandt ud af at han kom på BogForum 2016. Og ikke mindst da jeg i BogForum-weekenden blev inviteret til forpremiere på Syv minutter over midnat, som filmatiseringen af Monster hedder på dansk. Den havde officiel premiere d. 8. december – og den er virkelig fantastisk. En af de bedste filmatiseringer jeg har set. Måske fordi Ness selv har skrevet manuskriptet og derfor har kunnet overføre meget af stemningen fra bogen.

12105972_10208263819532715_40134357951762446_n

Filmplakaten til SYV MINUTTER OVER MIDNAT. Hvis du er heldig, går den stadig i biografen.

Da jeg læste bogen færdig, sad jeg og grimhedstudede i et nattog til Lolland. Da jeg så filmen, silegræd jeg kavalergangen på min kjole helt fugtig. Det er en historie som kunne være fortalt med meget større armbevægelser (og helt utroligt mange klichéer om sorg) – men jeg synes balancen mellem det væmmelige og det eventyrlige er rigtig fint ramt.

Bogen er også meget underspillet, rent sprogligt. Jeg tror ikke der er en eneste metafor, ud over den symbolik der ligger i monsterets fortællinger – men Connors historie rammer alligevel. Så. Hårdt. Ikke mindst på grund af de fabelagtige blæktegninger som Jim Kay har lavet, og som underbygger bogens knugende stemning. Tegningerne har tydeligvis inspireret til nogle smukke animationssekvenser i filmatiseringen.

20161111_182539

Q&A med Patrick Ness til forpremieren i Empire Bio. Desværre skulle jeg holde et foredrag lige bagefter – så nåede ikke at hilse på ham i biografen. Men dagen efter på BogForum tog jeg revanche (og fangirlsvedte lidt imens).

 

Nå … det var det Kinderæg vi kom fra, ikke? De 3 gode grunde til at læse Patrick Ness?

Well. Here goes:

Grund #1: Han er sjov

Hvis jeg ikke allerede har overbevist dig om hans uovertrufne humoristiske sans ved at beskrive hvor meget jeg har hulket til hans historier (…) så kommer her et citat:

Lyden af mennesker, der spiser, og mennesker, der bliver spist.
Hvem kunne vide, at det ville være en nærmest glad lyd?

Vi andre bor her bare, Patrick Ness

Ja, ja, det lyder som noget fra en splatterfilm. Men jeg LOVER det er sjovt i konteksten. Ligesom jeg lover folk der ikke har læst Monster at det ikke er en typisk monsterbog. Overhovedet. Patrick Ness kan sagtens skrive uhyggeligt. Han kan sagtens skrive splat og død og jammerlighed. Men han kan også skrive så smukt og sjovt og sandt at det kribler helt inde i de inderste hjertekamre. Og han kan kombinere humor og alvor på en måde så man græder af grin på én side og pludselig sidder og græder for alvor og ikke engang har opdaget at det skiftede.

En af grundene til at bogen Monster (og filmatiseringen) fungerer, er at Ness ikke lægger en overdreven vægt på det sentimentale. Der var en Q&A med ham efter forpremieren, hvor han bl.a. fortalte at der ikke er nogen der siger “I love you” i historien. Han synes det er den lidt for nemme måde at få læseren/seeren til at føle noget. Man kan godt vise kærlighed uden at bruge ordet.

Og frem for alt kan man godt give plads til vrede i en fortælling om kærlighed. De negative følelser er en vigtig del af sorgens anatomi, og deres tilstedeværelse i Monster-fortællingen smadrer anløbene til sentimentalitet. Som én der selv skriver bøger ved jeg hvor åndssvagt svært det er ramme balancen mellem ‘rørende’ og ‘corny’ – så en del af mit forfattercrush på Patrick Ness ligger i hans tekniske evner.

Hey, se – et citat mere som jeg synes er ret (underspillet) sjovt:

“Dude,” siger Jared og gnider sig i øjnene. “Jeg bliver lidt smadret af at helbrede. Jeg må hellere komme hjem i seng.

“Ja,” siger jeg. “Tak igen.”

“Det er helt i orden, min ven.” Han tager en dyb indånding og åbner sin dør igen. “Jeg skal lige velsigne.”

Hundrede katte og en puma kigger forventningsfuldt på ham, da han går ud til dem og løfter hænderne i vejret.

Vi andre bor her bare, Patrick Ness

Grund #2: Han er ærlig

En anden ting ved Kinder-ægget er Ness’ forhold til sandhed. Det er for eksempel et grundtema i Monster, hvor hovedpersonen Connor hele tiden er på jagt efter en endegyldig, sort/hvid udlægning af moralerne i monsterets historier. Og hvor han til sidst udfrittes den ultimative sandhed af monsteret. Den som gør allermest ondt:

“Hvis du siger sandheden,” hviskede monsteret i hans øre, “vil du kunne klare alt, uanset hvad der sker.”

Monster af Patrick Ness

Sandhed er også omdrejningspunktet i et helt afsnit af Dr. Who-spin-off-serien ‘Class’ som Ness har skrevet manuskript til. Her fanges alle de unge hovedpersoner i et klasselokale uden for tid og rum – og kan kun slippe fri ved at fortælle deres dybeste hemmeligheder til hinanden. Cue teenageusikkerhed for fuld udblæsning.

(Og ja, jeg var så nysgerrig på den åndssvage serie at jeg har fået spoilet stort set alle plottwists på tumblr og YouTube. Men nu glæder jeg mig bare endnu mere til at se den, når den forhåbentlig kommer til Danmark i 2017.) Du kan læse mere om Class, YA som genre og Vi andre bor her bare i det her interview.

Ness er så god til at beskrive usikkerhed. Følelsen af at være den mindst ønskede i en vennegruppe. Eller “den der blanding af total selvtillid og totalt manglende tro på sig selv, hvilket er mere almindeligt, end folk tror” (formulering fra Vi andre bor her bare). Følelsen af ikke at høre til. Følelsen af at det hele bare er … forkert. Ude af sync. Det er en teenageting, men det er frem for alt en mennesketing:

“Jeg synes ikke, at noget er tydeligere,” hører jeg til min overraskelse mig selv sige. “Jeg føler bare, at min krop består af alle der her forskellige dele, og selvom det ser ud, som om jeg er sat sammen, så svæver delene bare, og hvis jeg falder for hårdt ned, så flyver de i alle retninger.”

Vi andre bor her bare, Patrick Ness

Og nå ja, så får Ness også lige givet taletid til minoritetsgrupper og sat spot på nogle vigtige tabuer i sine bøger. Fordi han er et bad-ass Kinder-æg like that. Og fordi han ikke tror på at pakke sandheden ind i pussenussede eufemismer. Det med “I love you”-aversionen i Monster er én ting. Det her citat er et andet:

“Excentrisk Alzheimers på film pisser mig virkelig af. Den slags, du ved, hvor bedstemoren er sød og sjov og på stikord siger ting, der er langt ude, men kloge. Ægte Alzheimers er så fjernt fra det. SÅ fjernt. Det er skræmmende og fortvivlende og så sørgeligt, at det er til at dø over.”

Vi andre bor her bare af Patrick Ness

Jeps, der er Alzheimers i Vi andre bor her bare (selvom den handler om teenagere). Der er også OCD og spiseforstyrrelser og seksuelle identitetskriser og verdens potentielle undergang. Men uden at noget af det spiller en fremtrædende rolle. Det er bare nuancer i historien og i karaktergalleriet. Og det er freaking awesome.

Apropos minoriteter, så er ingen af hovedpersonerne i tv-serien Class en hvid, heteroseksuel mand. Dem har man set rigeligt af allerede, og Ness vil gerne vise verdens diversitet i mainstream underholdning. Han så ikke sig selv (‘the gay kid’) repræsenteret i popkulturen da han voksede op, og det har han tænkt sig at lave om på. Denne pointe går igen i flere interviews med ham – og kom også frem under hans optrædener på BogForum:

“One of my fundamental beliefs is that one of the ways to change the world is act as if the world has actually changed.”

Patrick Ness (citat fra artiklen nedenfor)

Hovedpersonen i Class er en homoseksuel alien, forklædt som 17-årigt menneske. Der gøres ikke noget stort ud af homoseksualiteten, men fokuseres på andre karaktertræk – som fx hans ret kiksede social skills og det faktum at han er, well, en prins fra en nu uddød planet. Ligesom en af personerne i Vi andre bor her bare er homoseksuel, uden at det er dét som udgør hans personlighed. Jeg har samme tilgang til Albans blindhed i SPEKTRUM-serien, i øvrigt – at den ikke skal være et dominerende karaktertræk. Det har jeg skrevet lidt om i dette indlæg.

Ness’ repræsentation i Class har fået stor positiv opmærksomhed i LGBT-miljøet, bl.a. i den her BuzzFeed-artikel: The Casual Gay Relationship in “Class” Is Actually Important (men der er en del milde spoilers, så klik er på eget ansvar).

Hvis du savner noget i verden (eller i YA-litteraturen), så lav det om. Men lad som om det altid har været sådan. Som om det ikke er en big deal. Det mantra er Ness ikke alene om – det lader til at have fået fat i YA-genren de seneste år, og jeg synes det er fantastisk. Der kommer flere bøger om LGBT, om psykisk og fysisk sygdom, om etniske minoriteter. I det nye år skal jeg holde et oplæg om YA-tendenser på IBBY’s statusseminar – som formentlig også smider et blogindlæg af sig med hovedpointer.

Grund #3: Han er venlig

Sidste del af Kinder-ægget. Hvordan kan ‘venlig’ være bad-ass?

Patrick Ness sagde til forpremieren på Syv minutter over midnat at der er forskel på ‘nice’ og ‘kind’. Stor forskel. Og at det er langt vigtigere at være ‘kind’. Man kan godt være venlig over for folk uden at være et godt menneske – og man kan sagtens være et godt menneske uden nødvendigvis altid at være venlig.

Ness er ‘kind’. Han er helt utroligt rar at snakke med (også selvom man er en paniksvedende fangirl med en signeringstusch der ikke virker). Men han er ikke ‘nice’. Han skriver ikke feel-good-historier for at please folk. Han skriver fra hjertet. Det hjerte som ligner en blodig knytnæve og rammer dig lige i solar plexus.

Signeret Twitter-citat om at skrive fra hjertet. Det skal hænge på mit kontor. Jeg har nul procent fangirl-cool. Men helt ærligt. Det er sådan et fint citat.

Signeret Twitter-citat om at skrive fra hjertet. Det skal hænge på mit kontor. Jeg har nul procent fangirl-cool. Men helt ærligt. Det er sådan et fint citat.

Han skriver om ensomhed og elendighed, men han har hele tiden et glimt af håb med – og han får flettet kærlighed og humor ind i selv de mest deprimerende situationer. Han rammer følelsen af at være undværlig (uden det ekstra u). En tabufølelse som teenagere, og mange mennesker generelt, slås med. Det er noget han nævner både i Class og i Vi andre bor her bare og i Mere end det. Den dér fornemmelse af at man kan undværes. At man ikke betyder noget.

Men Ness vil gerne vise teenagere at man ikke behøver være Den Udvalgte for at betyde noget. For at kunne spejle sig i YA-litteratur eller i andre mennesker. Det snakker han om i dette fine interview som GYLDENDAL UNG lavede med ham da han besøgte Danmark i november. Han fortæller blandt andet hvorfor det er så vigtigt at genopfinde ‘Den Udvalgte’-narrativet – og hvordan YA-litteraturen kan gøre verden til et mindre ensomt sted. Se interviewet på video her:

Ness tager teenagerne seriøst. Han forstår hvor ensomt og fantastisk og mindfuck-agtigt det er at gennemgå puberteten – med alle dens identitetskriser og åndssvage forældre der fatter hat af noget som helst. Han synes det er helt enormt provokerende når voksne siger til teenagere at ‘det går over’. For det er bare et superråddent argument hvis man står midt i det.

“Den fejl, som enhver voksen begår, er at tro, at nød og lidelse ikke har nogen betydning for unge mennesker, fordi vi vokser fra det. Hvad så, hvis vi gør? Vores liv sker lige nu, ligesom dit gør.”

Vi andre bor her bare, Patrick Ness

Under et interview på BogForum kom han med en smuk analogi om indkøbscentre. Han sagde at han altid prøvede at se fremad, ikke at dvæle ved fortiden. Men det betød ikke at han ignorerede hvad der var sket. Både det gode og det dårlige er med til at forme ens personlighed. “Dit liv er et indkøbscenter,” sagde han. “Og alle de ting som er sket for dig, befinder sig i det indkøbscenter. Det kan du ikke lave om på. Men den person du er lige nu, er defineret af hvor du står i indkøbscenteret, og hvad du holder i hånden. Og det kan hele tiden ændre sig.”

Jeg tror ikke man kan ramme teenagefølelsen uden at have gennemlevet den til fulde selv. Både det kiksede og det sitrende. Og jeg tror at Patrick Ness’ variation af ‘kind’ kommer af alle de ting der står i hans personlige indkøbscenter (hvilket i øvrigt må være et både betagende og fucked-up sted, hvis man skal dømme ud fra hans bøger). De har skærpet hans empati, så han kan bruge den i sine historier. Og jeg håber at der kommer mange, mange flere af dem …

“So go out into the world, be a not-dickhead in the largest way you can, spread love so thick your enemies drown in it.”

Patrick Ness på Twitter

 

Til sidst: En håndfuld billeder af en fangirl på BogForum

20161112_115343

Patrick Ness på Gyldendals Tranescene.

 

20161115_102009

“Historier er nogle vilde skabninger,” fortsatte monsteret. “Når man slipper dem løs, ved man aldrig, hvor meget ravage de vil lave.”

Monster, Patrick Ness

20161112_125138

Kø til Patrick Ness-signering (den var mindst dobbelt så lang da den startede).

20161115_101959

“Folk ser historier alle vegne. Det sagde min far altid. Vi tager tilfældige begivenheder og sætter dem sammen i et mønster, så vi får en historie, vi kan trøste os med, selv om det er helt tydeligt, at den ikke er sand. Vi er nødt til at lyve for os selv for at overleve. Ellers ville vi blive sindssyge.”

Mere end det, Patrick Ness

20161112_123944

Patrick Ness + Fossfatter. Kun lidt starstruck. Okay, meget.

20161114_162936

“For Nanna. Good luck with the writing!” Den signatur fra BogForum som jeg er mest glad for (hjerte-emoji).

P.S. Temasangen til Class er awesome! 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, Boganbefalinger, Bogmesse, Forfatterliv, Inspiration, Signering, Skrivetips. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *