LEONIDERNE anmeldt i ØJENSYNLIGT

Jeg har fået én af de anmeldelser der betyder ekstra meget. Alle ord om mine bøger har været lærerige indtil videre, både de rosende og de kritiske – men lige netop disse ord er noget specielt.

Jeg har længe været nysgerrig efter at vide om man som blind eller svagsynet kunne identificere sig med Alban. Jeg har godt nok haft to testlæsere fra Dansk Blindesamfunds Ungdom, men når man er testlæser, oplever man en historie og dens karakterer på en lidt anden måde end man gør som almindelig læser (sådan har jeg det i hvert fald). Der kommer en form for distance, fordi man skal holde øje med tekniske ting og derfor ikke kan lade sig rive uforbeholdent med.

Så jeg spurgte Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede (LFBS) om de havde lyst til at modtage lydbogsversionerne af LEONIDERNE og GEMINIDERNE, til eventuel anmeldelse i deres medlemsblad ØJENSYNLIGT. Det ville de gerne. Og den første anmeldelse er just landet i cyberspace.

Anmelderen hedder Hazel (ikke Grace, men Gezen). Hun er svagsynet og studerer litteraturvidenskab. Gys, tænkte jeg. En überbognørd! Så er niveauet ligesom lagt. Heldigvis er hendes dom over LEONIDERNE yderst positiv. Se bare dette fine citat:

“Særligt skildringen af Alban fortjener ros, fordi Nanna Foss formår at fremhæve hans personlighed snarere end at sætte hans manglende syn i forgrunden – en finesse, der i den grad højner niveauet for, hvordan man italesætter det at være anderledes blandt unge og voksne, og det er dét, der frem for alt gør den værd at læse. Det er både et klogt, følsomt og modent træk ved denne debutroman.”

Jeg blev så glad – og lettet(!) – da jeg læste det. For netop detaljen med at sætte fokus på personligheden har været et mål for mig helt fra begyndelsen på SPEKTRUM-serien. Det skriver jeg blandt andet om her. Derfor betyder det ekstra meget når en person med nogle af de samme udfordringer og perspektiver som Alban kan give mig en fornemmelse af at det er lykkedes. At Alban er sig selv – og ikke kun Ham Den Blinde.

Hele anmeldelsen kan i øvrigt læses her, men jeg har også indsat den nedenfor:

Leoniderne af Nanna Foss – venskaber, mystik og meteorstorme

Anmeldt af Hazel Gezen, svagsynet og litteraturvidenskabsstuderende.

 ”Leoniderne” er Nanna Foss’ debutroman fra 2014 og den første bog i Spektrum-serien, der allerede i dette bind tegner til at blive en succes for unge og voksne fantasy- og science fiction-læsere.

Bogens fortæller er 15-årige Emilie, der går i 9. klasse. Hun er klassens stille pige, der sidder indenfor i frikvartererne for at undgå at blive mobbet. Men Emilie er tilfreds med tilværelsen og de to bedste venner, hun har: Brødrene Alban og Linus, som hun har kendt, siden hun var lille. Alban er blind og beundringsværdigt rolig, mens Linus er energisk og nørdet. En kold vinterdag møder de en gammel kone, som udsiger dommedagsprofetier, men tingene tager først fart, da drengen med det mystiske prismevedhæng i sin halskæde og de lysende håndflader dukker op i Emilies drømme og dagen efter starter i hendes klasse. Deres nye vikar giver den en projektopgave om universet, der binder Emilie sammen med stræberpigen Adriana, den nye dreng Noah, hans tvillingesøster Pi og brødrene Alban og Linus. Opgaven leder dem hen til et gammelt, gådefuldt kompas, der giver dem trekantede ar i håndfladerne. Nysgerrige efter at finde en forklaring på, hvad der foregår, bliver de seks unge centrum for en række overnaturlige begivenheder.

Trods romanens omfang på 541 sider, er plottet ikke mættet med begivenheder, men gør meget ud af at introducere de seks hovedpersoner, og man får hurtigt fornemmelsen af, at Nanna Foss har gjort et grundigt forarbejde for at skabe karaktererne både realistiske og helt specielle på hver deres måde. Det er slet ikke svært at finde en yndlingsperson blandt dem – om det er den klassiske badboy Noah, den skrøbelige Adriana, sympatiske Alban, den rapkæftede Pi, nørden Linus eller den kreative Emilie. Særligt skildringen af Alban fortjener ros, fordi Nanna Foss formår at fremhæve hans personlighed snarere end at sætte hans manglende syn i forgrunden – en finesse, der i den grad højner niveauet for, hvordan man italesætter det at være anderledes blandt unge og voksne, og det er dét, der frem for alt gør den værd at læse. Det er både et klogt, følsomt og modent træk ved denne debutroman.

Sproget er let og flydende krydret med ungdommelige gloser og kraftudtryk, men samtidig detaljerigt og levende. Nanna Foss har et særligt flair for dybdegående personskildringer og for at gøre avancerede emner som tidsrejser og universets elementer enkle og forståelige. Det er uden tvivl et nyt skud – kærkomment og oppe i tiden – på stammen af dansk fantasy/science fiction. Jeg spår masser af succes for de kommende bind i serien.

Nanna Foss har planlagt ni bind i serien, hvor hver karakter tiltræder som fortæller. Andet bind, ”Geminiderne” er allerede udkommet, og tredje bind forventes udgivet i løbet af 2016.

Se mere på www.nannafoss.dk

Så kan man da ikke andet end at være super, superglad, vel? Tusind tak for ordene og tiden, Hazel – håber du kan lide resten af serien også.

P.S. Der kommer jævnligt nye anmeldelser af både LEONIDERNE og GEMINIDERNE. Jeg opdaterer denne side hver gang jeg falder over én.

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, At se som en blind, BOG 2, Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, Geminiderne, Leoniderne, Lydbog, Omtale, Reaktion, SPEKTRUM, Testlæsere. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *