“Årets overraskelse”: LEONIDERNE anbefales

Der er så mange søde mennesker, der skriver pæne ord om LEONIDERNE. Nogle af dem falder jeg selv over på nettet, andre gange får jeg et hint.

På det internationale læse-community Goodreads er der i skrivende stund 46 personer, der har smidt med stjerner (ratings) og 16, der har taget sig tid til at skrive anmeldelser (reviews). Jeg er meget beæret!

Goodreads 08-04-2015

Men også uden for Goodreads dukker der anbefalinger op.

E-reolen anbefaler for eksempel LEONIDERNE til de unge inden for kategorien ‘tvillinger som hovedpersoner’, og på hjemmesiden for Odsherred Læser er bogen nævnt i fornemt selskab med bl.a. Fay Weldon og Helle Helle, når bibliotekaren Anette anbefaler læsning til unge og voksne.

Københavns Biblioteker har skrevet en artikel om ungdomsbøger, hvor LEONIDERNE fremhæves side om side med mastodonterne Divergent, Hunger Games, En flænge i himlen samt Dødens Instrumenter. Også Aarhus Kommunes Biblioteker anbefaler LEONIDERNE som en af de bøger, deres indkøbere har været særligt begejstrede for.

Spil- og boghandlen Fantask har desuden været så søde at omtale LEONIDERNE i en hyggelig jule-bookhaul på YouTube tilbage i december. Nissehue und alles!

bedste2

‘Årets bedste danske bog 2014’ – billedet er lånt fra bogbloggen Skrivepulten, karinhald.blogspot.dk

Og så har mange af de dejlige bogbloggere nævnt LEONIDERNE i deres 2014-recaps. Klik på selve blogtitlen for at gå til omtalen:

Sus’ Bogblog

“Top 14 over bedste bøger i 2014.”

Bachs Bøger

“En af årets bedste serier.”

Skrivepulten

“Årets bedste danske bog.”

Bogbloggeren Ajnat

“Top 5 over bøger læst i 2014.”

Bogbloggen Trolderier

“Dansk litteratur når det er bedst.”

Xenias Bogblog

“Nanna Foss er helt klart årets overraskelse og allerfedeste bekendtskab! Jeg ELSKER Leoniderne, og jeg anbefaler den til alt og alle, jeg møder på min vej ude i bogverdenen! Der er så meget potentiale, spænding, drama og eventyr i hendes roman, og jeg kan slet ikke vente med at læse den næste i serien. Tanken om, at der er en masse flere bøger at glæde sig til, gør bestemt ikke ventetiden lettere.
Leoniderne er nok årets bog for mig, simpelthen fordi det er så lang tid siden, at jeg har læst en sci-fi/fantasy bog, der var så velstøbt! Go, go Nanna!”

Bogbloggen Kære Dig

“Leoniderne er nok den bog jeg blev mest overrasket over ville havne blandt mine favoritbøger. Normalt er jeg ikke til så meget ungdomsfantasy/science fiction, og har jo nok især en fordom om at især danske bøger indenfor den kategori ikke er velskrevet eller bare har et interessant nok plot (eller bare ikke har et plot der er “lånt” af lignende bøger). Denne bog gjorde i hvert fald de fordomme til skamme, for hold da op hvor er den godt skrevet, og hvor er plottet fantastisk! (…) Jeg elsker alt der har med tidsrejser at gøre, men denne bog er nok den bedste jeg har læst indtil videre.”

Tusind, tusind tak til alle jer, der både læser, kommenterer og anbefaler. Det betyder uendeligt meget!

Jeg ville gerne bage en kage til jer alle sammen, men der sviner sådan at sende over nettet. I må nøjes med et billede af den smukke SPEKTRUM-kage fra releasen i oktober:

2014-10-19 13.06.43

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, Boganbefalinger, Bogblogger, Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, Leoniderne, Omtale, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *