Dansklærere og svedige pandaer

Har sendt LEONIDERNE til mine to folkeskole-dansklærere som en lille ekstra julegave – og har fået de sødeste julekort retur.

Mette (klasselærer fra 0. til 7. klasse) og Karin (klasselærer i 8. + 9.) har en stor del af æren for, at både læsning og skrivning tog fart i mine unge år. Mette sendte bl.a. min 5. klasse-julekomedie ind til et dramaforlag, og Karin snakkede om Forfatterskolen til min udslusningssamtale i 9. klasse.

Dramaforlaget gav dog afslag til ‘Jagten på tandhjulet’ (wonder why) 😉 – og der gik mange år, før jeg turde tænke ordet ‘forfatterskole’ i en seriøs sætning. Men alting skal jo starte et sted. Og der er to dejlige mennesker på Midtsjælland, som var med til at vande de allerførste forfatterfrø …

IMG_20141216_165534

I øvrigt er der lidt stille på bloggen lige nu. Jeg sidder med de allersidste rettelser i min 1. omskrivning af GEMINIDERNE (bind 2 i SPEKTRUM-serien). Min redaktør har fået det meste af det nye manus, men hun mangler stadig den store finale, som jeg knokler med i disse dage. Jeg håber, håber, håber, at hun kan få den inden det nye år!

Forleden sad jeg i et tog og arbejdede. Var ved at omskrive et meget alvorligt kapitel med masser af drama og store følelser på spil. Og pludselig opdager jeg sætningen ‘Hans panda er fugtig af sved’ midt i det hele. I en scene, som absolut ikke har nogen panda-faktor whatsoever. Åh, altså, redigeringshjerne, når det er bedst … 😉

52fa8661ccbc515c2af5b7a32d7c9cdc37d187cb_m

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 2, Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, Geminiderne, Inspiration, Leoniderne, Redigering, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *