Skriveferie i bakspejlet: Hvorfor skrive alene?

 

Det er ved at være to uger siden, at jeg vinkede farvel til den sidste deltager på skriveferien. Men jeg bliver stadig helt glad i maven af at tænke tilbage på otte dage i fabelagtigt selskab.

 

 

HUF’s nye slogan er “Hvorfor skrive alene?” og for mig er det spot on i forhold til essensen i foreningen. Før jeg fandt ud af, at HUF eksisterede, skrev jeg nemlig alene. Delte ikke mine skriverier med andre end et par dansklærere og min far, der en sjælden gang forbarmede sig og skimmede en fristil igennem. Efter folkeskolen stoppede jeg med at skrive historier. Der var ikke nogen eller noget, der pressede mig til at skrive videre, og der var så meget andet, der krævede tid. Gymnasie, universitetsstudier, fritidsjobs og familieforøgelser, for eksempel.

 

Da jeg blev gravid med mit første barn, begyndte jeg at blogge. Det startede med en dagbogsberetning fra den anden side af maveskindet, men efter fødslen fortsatte bloggeriet fra eget perspektiv. Skrivningen havde fået tag i mig igen, efter mange års pause. Og pludselig var der også andre ting, der insisterede på at blive skrevet ned. Jeg begyndte at arbejde på SPEKTRUM-serien, og efterhånden som universet voksede sig større, fik jeg lyst til at opsøge andre med samme “lidelse” som mig selv. Jeg var med andre ord på udkig efter andre forfatterspirer, som jeg kunne dele skrivningens op- og nedture med.

 

Det førte til, at jeg i slutningen af 2011 meldte mig ind i HUF. Nogle måneder senere var jeg på mit første skrivekursus, arrangeret for og af medlemmer fra foreningen — og så var jeg hooked. Det var en helt fantastisk følelse endelig at møde nogen ligesom mig. Unge som gamle havde alle det samme til fælles: Ord på hjernen. Ord i blodet. Ord overalt som en virus, der smittede. Det havde aldrig slået mig, at man kunne være social omkring noget så asocialt som at skrive, men det gav så meget mening, at jeg nærmest svævede derfra, da kurset sluttede efter en hjernevridende weekend.

 

Ugen efter pjækkede jeg fra en forelæsning i PR (gaaab) og skrev første udkast til min første bog færdig på universitetsbiblioteket. HUF havde pustet liv i inspirationens gløder. Det næste HUF-skrivekursus var jeg selv med til at arrangere. Og kort tid efter meldte jeg mig også på banen som skriveferieplanlægger.

 

Mine søde sviger-udlejere gav lov til, at fællesrummet, gæstehuset og en stor del af vores familiegårds udendørsarealer kunne inddrages til en uges skriveferie i august. Tilbage var “kun” at koordinere madlavning, indkøb, transport, teltovernatning og så videre sammen med de andre arrangører. Og det lykkedes!

 

Hermed følger opskriften på en perfekt uge:

 

* 12 huffere (alder 23-30)

* 1 supersej madmor m. speciale i vegetarlækkerier

* Computere, forlængerledninger, blokke og skriveredskaber ad libitum

* 1 spil Once Upon a Time

* Morgenskriveøvelser (bl.a. med temaet “Ode til en Flue”)

* Responsgivning

* Oplæsning

* Fælles plotudvikling

* Den Varme Stol (karakterudforskning i rundkreds)

* En knivspids rundbold, badeture, stjerneskudsvandringer, Bezzerwizzer og fluetæmning

* Tilsæt solskin i rigelige mængder og hæld et par tordenvejrsbyger ud over den færdige ret, hvis den får for længe i sommerovnen

* VELBEKOMME!

 

Hver aften havde vi en opdateringsrunde, hvor vi hver især fortalte lidt om, hvad vi havde nået i løbet af dagen. Nogle dage var selvfølgelig bedre end andre, men samlet set fik jeg redigeret en hel masse. Efter hårde overvejelser slettede jeg blandt andet en karakter fra SPEKTRUM-universet (farvel, Bertram … snøft). Jeg havde også fornøjelsen af at holde “betalæser-konference” med tre af mine kernebetalæsere (1 fra Jylland og 2 fra Sjælland, der alle var med på skriveferien), hvor vi diskuterede anslaget i Leoniderne. Dette førte til en solid og tiltrængt opstramning af de første kapitler.

 

Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal på skriveferie. Eller skrivekursus. Eller til møde med min skrivegruppe. Takket være HUF behøver jeg aldrig at skrive alene igen.

 

Læs en anden deltagers beretning fra skriveferien her.

 

Foto: (C) Sofie Boysen

 

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Forfatterliv, HUF, Leoniderne, Redigering, SPEKTRUM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *