Herlufsholm Fantasy Bogmesse 2014

LEONIDERNE er endelig udkommet! Den havde fødselsdag sidste søndag, samme dag som min ældste lillebror ( en lillebror, hvis umanerligt fine søn i øvrigt deler navn med min forlagschef, Harald).

Det var en dejlig dag på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, fyldt med fantastiske kager, dejlige mennesker og rigtig mange indtryk. Jeg har endnu ikke forstået eller fordøjet det hele endnu (bortset fra kagerne – de er desværre fordøjet forlængst).

herlufsholm 2014 3

2014-10-19 13.04.00

2014-10-19 13.06.43

herlufsholm 2014 2

Jeg åbnede fantasymessen om søndagen med en halv times foredrag om, hvordan LEONIDERNE blev til. Som forberedelse havde jeg fundet det gamle ringbind frem med alle de historier, jeg forfattede som barn (der var faktisk ret mange!) Blandt andet bogen ‘På eventyr i kridttiden’, jeg skrev som 10-årig.

Første kapitel hed ‘Kan man rejse i tiden?’ og handlede om pigen Nanna, der fandt en tidsrejseamulet af ægte guld! (og ja, ægte guld kræver åbenbart et udråbstegn, når man er 10 år). Jeg havde taget bogen med på scenen og læste det sindsoprivende første kapitel højt:

IMG_20141018_130304

Jeg nåede dengang ikke videre end første side. Indtil jeg drømte en drøm i oktober 2008, der satte tankerne i gang. Om nogle unge mennesker med lysende hænder, der skulle flygte fra noget mørkt og skræmmende ved at rejse i tiden. Jeg kombinerede idéen med en ufærdig tekst om en pige, der tegnede en dreng – og mødte ham i sin klasse dagen efter.

Grundstenen til SPEKTRUM-universet blev altså lagt for næsten 20 år siden, men det tog lang tid for idéen at fusionere med andre idéer og blive til et seriekoncept. Først i starten af 2012 havde jeg for første gang noget, der kunne minde om en helstøbt historie. Den var bare ikke god nok, så jeg skrev den totalt om. Det har jeg allerede skrevet lidt om her

I slutningen af 2012 sendte jeg det reviderede manuskript af sted. Og fik det antaget (shit!) Dengang hed bogen bare STJERNEBØRN 1 (den endelige serietitel SPEKTRUM blev først udklækket på min bryllupsdag nogle måneder senere, da jeg var på date med min mand). Jeg underskrev kontrakten på første bind, LEONIDERNE, i april 2013. Dengang føltes det som om der var evigheder til maj 2014, hvor bogen blev sat til at udkomme. Og da datoen så blev rykket til oktober 2014 af praktiske årsager, var det næsten ikke til at overskue ventetiden. Men pludselig var det oktober, og søndag d. 19. nærmede sig foruroligende hurtigt.

Jeg havde regnet med at have smidt bind 2 af sted til redaktøren i god tid inden udgivelsen af bind 1, men sygdomsramte børn og redigeringsbøvl og alskens palaver havde forpurret dén plan. Så i ugen op til udgivelsen fokuserede jeg mere på bind 2 end på bind 1. Jeg tonse-redigerede til Fall Out Boy og spiste Cheerios til aftensmad og fik min mand til at tage akkorder på børneguitaren i de sene aftentimer, så jeg kunne få en scene med guitarspil til at gå op.

IMG_20141014_232241

IMG_20141017_180043

IMG_20141017_225802

Samtidig skulle jeg også aflevere en masse lektier til Forfatterskolen for Børnelitteratur. Alt sammen vildt fedt og spændende, men også en aaanelse for mange ting for min lillebitte hjerne, der var tæt på at overophede. Skulle jo for pokker også finde på noget klogt at sige, til når jeg skulle på scenen søndag, ikke? Fortrød efterhånden bittert, at jeg ikke havde takket ja til at få en interviewer på, ligesom sidste år.

Allerede før weekenden oprandt, var jeg kommet i fint selskab i en foromtale af messen. Artiklen startede med at nævne ‘den anmelderroste Nanna Foss’ og gik derefter videre til fantasy-mastodonter som Josefine Ottesen og Kenneth Bøgh Andersen. No pressure … overhovedet 😉 De rosende anmeldelser var uden tvivl en reference til den fine modtagelse, som bogbloggerne havde givet LEONIDERNE, hvilket jeg har skrevet blogindlæg om her og her. En samlet oversigt over anmeldelserne kan ses her.

IMG_20141016_092625

Men altså. Det blev søndag d. 19. oktober, og jeg kørte mod Næstved med det meste af min familie i bilen og mit hjerte stepdansende uden på tøjet. Prøvede at gennemgå mine små kort med foredragsnoter, mens ungerne skændtes på bagsædet.

Ankom til Herlufsholm til tiden og i regnvejr. Sønnike på fem insisterede på at ligge et par minutter i bagagerummet(!) for lige at få styr på verden igen efter en stresset morgen. Hans mor havde ret meget lyst til at gøre det samme, men datteren på tre skulle tisse, så vi tøffede på jagt efter et toilet i stedet.

Mærkeligt at være tilbage på Herlufsholm efter mit interview på messen sidste år, hvor manuskriptet til LEONIDERNE stadig var flænset op i arbejdsværelset.

herlufsholm 2014 4

2014-10-19 11.06.55

Forlaget Tellerup havde stillet en hel lille SPEKTRUM-udstilling klar på scenen, hvilket kildrede nervøsiteten frem igen. Heldigvis fik jeg en god snak med min søde redaktør, inden det gik løs, og jeg lånte min fars armbåndsur, så jeg kunne holde styr på tiden. Fik også krammet på fantastiske testlæsere, der havde roadtrippet hele vejen fra København for at være med (med en overraskelse, skulle det senere vise sig …). Nåede vist ikke at hilse på så mange forfatterkolleger, inden det gik løs, men vinkede til dem fra scenen.

Fik microport viklet om kraniet og gelejdet ned i lommen, mens stolerækkerne langsomt blev fyldt. Og så var klokken pludselig 12, og jeg skulle sige noget. Jeg blev præsenteret af en messearrangør og blev så ellers kastet ud fra 10-metervippen. Ramte vandoverfladen efter cirka 30 minutters fagter og fabuleren foran de to SPEKTRUM-bannere. Folk klappede, og jeg dukkede op efter luft og opdagede, at jeg ikke var druknet. Hurra!

Resten af dagen var en tåge af smil og kram og kage og andres foredrag og bøger, jeg skulle skrive i. Sluttede af hos mine forældre på Midtsjælland med pizza og fødselsdagssang for brormand. Ungerne var helt oppe at køre over en lang dag med mange mennesker, men de fik lov til at se tegnefilm, og roen sænkede sig over pizzabakkerne, og solnedgangen flammede over de midstjællandske skove, og alting var egentlig ret okay, når man sådan lige huskede at stoppe op og nyde det.

herlufsholm 2014 6

5 sjove, mærkelige og seje ting fra udgivelsesdagen:

* Jeg fik en masse kage! Åh, så meget kage! Forlaget havde medbragt mangefarvede Kaj-kager (min redigerings-guilty-pleasure nummer 1). Min fødselsdagsbror + svigerinde + mini-Harald havde medbragt en SPEKTRUM-bogkage med hjemmelavet røgeffekt og HURRAIDERNE som titel. Og mine testlæser-veninder havde arrangeret en vild og farvestrålende og gigaenorm bogkage med regnbue-lime-fyld og blær på toppen.

* Jeg mødte min første ‘fan’, der ikke var veninde, familie eller testlæser, men derimod en sød, ung pige, der havde vundet LEONIDERNE på Tellerups Facebook-side – og var så begejstret, at hun nærmest tvang sin veninde til at købe den også 😉

* Jeg fik en snak med forlagets udlandskonsulent, der er i gang med at køre LEONIDERNE i stilling til de udenlandske bogmesser. Fordi hun tror på, at serien har potentiale. Min indre stemme hvisker surt ‘ja, ja, lad os nu se’  – men det er dejligt at have en wingman med så megen indlevelse, også selvom bogen måske aldrig bliver oversat.

* LEONIDERNE blev ‘udsolgt’ på messen. Forlaget havde ikke nok bøger med, hvilket var både lidt ærgerligt og ret sejt, da hylderne gabte tomt sidst på eftermiddagen.

* Jeg var omgivet af kærlighed. Det kan ikke siges/skrives på en mindre corny måde, når det er rigtigt. En del mennesker var kommet langvejs fra for at dele dagen med mig, og det var simpelthen så stort. Især fordi mange af dem har været med fra starten. Enten fordi de blev tvangsindlagt til mine ordeskapader i folkeskolen, i sejlklubben eller på hjemmefronten – eller fordi de havde været testlæsere, cheerleadere eller på anden måde støttet skriveprocessen frem til den færdige bog. Desværre manglede Karin, min jyske og første testlæser, fordi hun var blevet syg – men jeg sendte hende mange tanker i løbet af dagen.

Så tak, kærlighedsmennesker. Fordi I har været med så langt og stadig hænger på. Tak. Helt nede fra det sted i maven, hvor de små drømme forpupper sig og bliver til flaksende sommerfugle, hvis nogen tror på dem …

herlufsholm 2014

Du kan se endnu flere billeder fra den fantastiske weekend på Facebooksiderne for Herlufsholm Fantasy Bogmesse og Forlaget Tellerup (direkte links til fotoalbums).

I øvrigt var LEONIDERNE ikke den eneste bog, der havde fødselsdag den weekend. Min Tellerup-kollega Lene Dybdahl udgav den længede ventede efterfølger til sin succesfulde Nøglens Vogtere-trilogi, nemlig Den Sorte Paraplyog der var også snigpremiere på Carina Evytts sindssygt smukke bog Den fredløse og på Louise Haibergs bind 2 i Dæmondræber-serien, Udvalgt. Jeg nåede ikke at hilse på Lene, da hun kun var der lørdag, men fik heldigvis snakket lidt med en masse andre Telleruppere – blandt andet min nye kollega Haidi Wigger Klaris, der debuterer til foråret.

Tak for en rigtig god messe – håber vi ses til næste år!

2014-10-19 17.52.54

Billederne i indlægget er taget af mig selv, Forlaget Tellerup og Merete Jakobsen. Tak for lån 😉

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, BOG 2, Bogblogger, Bogmesse, Bogreception, Der er en første gang for alt..., Foredrag, Forfatterliv, Forfatterskole, Geminiderne, Interview, Leoniderne, Omtale, Reaktion, Redigering, Signering, SPEKTRUM, Testlæsere. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *