Redigering: Tyrkfjel og opgivende lamaer

Åh, redigering! Jeg både elsker og hader det.

Elsker det, fordi det er skønt at se, hvordan redaktørkommentarer og friske testlæserøjne er med til at gøre teksten bedre og bedre for hver gennemskrivning.

Hader det, fordi det bare … går ……. så …….. laaaangsoooomt ……… I hvert fald nogle gange. I hvert fald lige nu, med GEMINIDERNE. Lamaen siger det nok bedst:

10998872_714910568606317_674348274094053333_n

Det går langsomt, fordi der er så ekstremt mange noter at holde styr på. Mit word-dokument sveder, hver gang jeg gemmer, fordi selv den mindste kommasletning bliver registreret. Min redaktør skal kunne se, hvad jeg ændrer.

I højre side af min skærm kan jeg se alle de kommentarer, som redaktøren har skrevet ind i dokumentet. Tekst markeret med blå er noget, hun gerne vil have slettet. Tekst markeret med rød er noget, jeg har tilføjet. Og tekst markeret med grøn (som man ikke kan se på billedet herunder) er noget, der er blevet klippet ud et andet sted i manus og flyttet til et nyt sted. Så mange farver!

På venstre side af mit skrivebord ligger en tyk stak papirer med udprintede testlæserkommentarer og mine egne husk-at-få-styr-på-det-her-lister. Der er også farver i de printede papirer. Masser af farver! Overstregningstuscher forsøger at give et overblik over, hvilke type rettelser de enkelte punkter tilhører (plot, karakterer eller sprog, for eksempel).

Geminiderne Word 25-02-2015

Hvis jeg får en idé, mens jeg redigerer, skal jeg skynde mig at få den skrevet ned. Helst det rigtige sted i historien. Men nogle gange fordamper idéen, mens jeg skriver. Så er der noter som denne her i højre side:

Hans svar er redundant i forhold til Janus. Kan hun ikke sige noget a la … noget andet? Fuck, nu glemte jeg det.

Jeg opdager også nye, spændende ord i redigeringen. For eksempel ‘mørbrækket’ (min egen kombination af ‘mørbanket’ + ‘radbrækket’). Eller også falder jeg over sætninger som ‘Hans ænder synker ned på knæene.’ 

Det er i øvrigt ikke første gang, jeg har sukket over mærkværdige tyrkfjel i GEMINIDERNE. Se bare dette indlæg om en svedig panda.

Redigering kan være både opslidende og skidesjovt. Men det er mest af alt en langsommelig affære, fordi det er umuligt at ramme noget, der minder om et skriveflow, når man skal tage stilling til hvert enkelt ord. Jeg er sikker på, at min mand, som arbejder hjemmefra i denne uge, kan nikke genkendende til den her (det er mig med æble-computeren):

10544796_991039570923364_7083000619581807344_n

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i BOG 2, Dilemma, Forfatterliv, Geminiderne, Inspiration, Redigering, SPEKTRUM, Testlæsere. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *