TV-debut med birkes og flagrepuls

Jeg var i fjernsynet i går. Eller i hvert fald næsten. Det bliver først sendt ‘rigtigt’ i aften på TV Øst kl. 20.15. Allerede nu kan det dog lures på nettet.

Mit første tv-eventyr startede sidste mandag, da jeg havde pause på Forfatterskolen for Børnelitteratur og opdagede en besked på telefonsvareren. Den var fra en researcher på på Magasinet Øst. Hun havde fået et tip om LEONIDERNE fra min forfatterkollega Anne-Marie Donslund, der er kulturkonsulent i Odsherred Kommune, hvor vi begge bor.

“Shit,” tænkte jeg. “Fjernsyn,” tænkte jeg. “Fuck-fuck-fuck-fuck,” tænkte jeg. Men jeg ringede alligevel tilbage. Fik fat i researcheren, som hed Lise, og som gerne ville have mig i studiet ugen efter. Jeg travede rundt i aulaen på Aarhus Universitet Emdrup og snakkede i telefon og svedte tran, mens de andre forfatterskoleelever spiste madpakker. Aftalte med Lise, at jeg skulle i fjernsynet, og så gik jeg ind for at lave flere skriveøvelser med de andre.

I går drog jeg til Vordingborg med Anne-Marie, der skulle medvirke i samme program som mig. Det regnede og ruskede udenfor, mens vi drønede sydover i Anne-Maries bil. Jeg gloede på de svirpende vinduesviskere og prøvede at ruske min hjerne på plads, så den ikke gik i båndsalat midt i interviewet. Magasinet Øst bliver optaget ‘live on tape’, altså som et program, der ikke sendes live, men som alligevel optages i ét take, for at det føles live. ‘Live on tape’ betyder altså, at man skal tage sig sammen, for der bliver ikke klippet i det, og der bliver ikke filmet flere gange (medmindre man virkelig kikser).

tv øst 1

Vi kom til Vordingborg og fandt frem til TV Øst, hvor vi blev vist ind i kantinen for at få lidt mad, inden det gik løs. Jeg havde været for nervøs til at spise morgenmad, så jeg var ret sulten – og opdagede for sent, at jeg havde fået skovlet laks med birkes over på tallerkenen. Birkes, som altid har det med at kile sig fast mellem tænderne. Og der var seriøst mange birkes på den laks. Damn it. Sulten vandt, så jeg glorpede laksen ned alligevel og håbede, at jeg kunne nå at stange de værste syndere ud af gebisset, før jeg skulle i studiet.

Efter frokosten gik jeg på toilettet og smilede til mig selv i spejlet. Havde samlet en regulær birkesfestival mellem tænderne. Havde hverken tandbørste eller tandstikkere med, så jeg forsøgte mig med neglene. Fik bare mast de små vandaler endnu bedre fast. Besluttede at droppe væg-til-væg-smilene under interviewet og gik tilbage i venteområdet, hvor jeg fik pudret næse (kendis-style). Nu var det lige op over. Jeg forsøgte at tæmme laksen, der galopperede rundt i maven sammen med sommerfugle og birkes og gjorde det svært at koncentrere sig om andet end ordet ‘fuck’.

tv øst 2

Studiet var halvt sofa-lounge og halvt grønt, fordi der også bliver optaget nyheder derinde. Der var en milliard projektører, en masse ledninger og en stor kameraskinne, som jeg næsten skvattede over flere gange.

Hilste på lydmanden og kameramanden. Fik en mikrofonledning op under trøjen og en microport (hedder det vist) ned i baglommen. Havde kort hilst på intervieweren Maria Bernhard ude i kantinen, men i min nervøsitet fik jeg ikke hilst på den anden programdeltager (han hed Jesper og var eks-bokser, fandt jeg senere ud af). Satte mig klar i interviewstolen med ret ryg og flagrepuls, mens der blev indstillet synsvinkler for de forskellige klip.

Der var ikke tid til meget snak, før vi gik i gang. Havde regnet med, at Maria og jeg måske lige skulle snakke spørgsmålene igennem først, men tidsplanen var stram. Der blev lavet en hurtig lydprøve, og vi fik instrukser om, hvordan vi skulle gå ud af studiet, når vores indslag var færdigt. Og så rullede kameraerne …

tv øst 3

Jeg kan helt ærligt ikke huske så meget fra min samtale med Maria. Prøvede at tale langsomt og tydeligt, prøvede at smile uden at flashe for mange birkes. Prøvede at trække vejret en gang imellem. Heldigvis gik klappen ikke totalt ned, og de 5-7 minutter, der var sat af til mit interview, blæste af sted. Vi snakkede blandt andet om tidsrejser, om ungdomsbøgers brede målgruppe, om mine blinde testlæsere, om bogbloggere og om Herlufsholm Fantasy Bogmesse, hvor LEONIDERNE udkommer for alvor.

Og pludselig var det Jespers tur i sofaen, og jeg snublede ud af studiet over kameraskinne og ledninger, hen til Anne-Marie på ventestolene langs væggen. Hun hviskede, at det gik godt. Jeg håbede, hun havde ret. Efter Jesper og Anne-Marie også var blevet interviewet, sagde vi pænt tak for i dag, og Anne-Maries lille bil kørte os hele vejen til Odsherred igen.

tv øst 4

Jeg nåede hjem lige i tide til at hente Darwin og Saga i børnehaven. Følte mig lidt kendis-agtig med tv-pudder i hele krydderen, da jeg skråede over legepladsen. Kendisfølelsen fordampede dog hurtigt, da det viste sig, at børnehaven lige havde fejret 1 års fødselsdag i de nye lokaler. Der var kage og flag og balloner, og alle børnene havde optrådt. Darwin og Saga var dybt ulykkelige og påstod, at de var de e-hee-heeeneste som ikke havde haft en far eller mor med. Åh, fuck. Kendisser kan åbenbart også være skodforældre. Vi kørte hjem og spiste Cheerios og læste billedbøger i stedet. Det reddede dagen lidt.

Indslaget bliver som nævnt sendt i aften på TV Øst, men det kan hittes online allerede nu:

Debutforfatteren og boksemesteren – TV Øst 1/10 2014

tv øst 5

Del det med andre:
Dette indlæg blev udgivet i Der er en første gang for alt..., Forfatterliv, Interview, Leoniderne, Omtale, SPEKTRUM, TV. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *